® ®
|
|
Adstantiver: en ny ord klasse i dansk? ladsen foran en banegård hedder en banegårdsplads, og flere butikker der er samlet i et center, kaldes et butikscenter. Men centret ved banegården i Odense hedder Odense Banegård Center — i tre ord. Er der mon en særlig grund til denne uortodokse ortografi, eller er det bare fordi fynboer ikke er ret gode til at stave? Svaret vil fremgå af denne artikel.
Nej, det gør det ikke, for selv om dansk og engelsk begge er germanske sprog, fungerer de ikke helt på samme måde. De forskelle der er interessante i denne forbindelse, er for det første at engelsk ikke danner komposita i nær samme omfang som dansk og tysk, for det andet at engelsk ikke har så mange bøjningsformer som de andre germanske sprog, og for det tredje at engelske ord meget oftere og nemmere skifter ordklasse uden ortografiske ændringer. Det er derfor i mange tilfælde ikke muligt at se på et enkelt ord hvilken ordklasse det hører til; det må folk selv regne ud på grundlag af konteksten. Et godt eksempel er concrete, som både kan være et substantiv, flere forskellige adjektiver og et verbum i både infinitiv og præsens, endda i samtlige personer og numeri bortset fra tredje person singularis. Hvilken af delene der er den aktuelle, kommer alene an på konteksten. Anvendt som substantiv betegner ordet en blanding af sand, cement og vand. Anvendt som adjektiv kan det betegne at noget laver eller er lavet af denne blanding: a concrete mixer, a concrete wall, man kan udpege ét eksempel blandt flere eller i modsætning til noget generelt: in this concrete case, det kan betyde at man er præcis i modsætning til vage formuleringer: be more concrete, og endelig kan det betegne noget håndgribeligt i modsætning til noget imaginært: the police have no concrete evidence that the teacher has used concrete objects for teaching mathematics. Som verbum anvendes det om en arbejdsproces i forbindelse med den substantiviske betydning: They are going to concrete the floor tomorrow; we can carry out the wiring next week while they concrete the pipes in. Man danner dog også i nogle få tilfælde komposita i engelsk, men kun undtagelsesvist, og så betyder det i de fleste tilfælde noget andet: En gang stod jeg f.eks. på en pub i Newcastle da en halvanden meter høj termit kom ind, lettede på bowlerhatten og spurgte: "Excuse me sir, where is the bar tender?" Hertil kunne jeg blot svare: "I don’t know. Ask the bartender."
Sådan fungerer dansk ikke: For det første danner vi komposita; vi kan endda gøre det aldeles hæmningsløst uden at komme i strid med nogen grammatiske regler. Ligesom engelske jurister kan skrive en hel side med kun et eller to punktummer og slet ingen kommaer (angiveligt for at gøre det nemmere at forstå teksten), kan danskere skrive ord der fylder flere linjer: Privatbanestationsforstanderenkepensionskassebestyrelsesformandskasketskyggepudsekludsgrossist-foreningsmedlemshonorar er måske ikke blandt de halvtreds hyppigst anvendte ord i det danske sprog, men det er ikke desto mindre den korrekte danske betegnelse for det vederlag som disse agtværdige borgere får for deres uegennyttige virke. Særligt lange komposita er det dog også almindeligt at opdele i præpositionsforbindelser så f.eks. lønbogholderioplysninger bliver til oplysninger fra lønbogholderiet. Desuden skal det bemærkes at forkortelser adskilles fra de andre led med en bindestreg: telefon-nr., pc-bruger. To andre vigtige forskelle er dels at dansk har betydeligt flere bøjningsformer end engelsk, dels at danske ord ikke skifter ordklasse når de anvendes i komposita. I eksemplet med a concrete floor skal man lægge mærke til at concrete skifter ordklasse fra substantiv til adjektiv alene på grund af at det anvendes som sådant. Dén går ikke i dansk: Her skifter cement ikke ordklase bare fordi det sættes sammen med et andet substantiv til et kompositum; cementgulv består stadig af to substantiver der er sat sammen til ét. Forklaringen er at danske adjektiver i modsætning til deres engelske kolleger har genus- og numerusdeklination, og denne retter sig efter det substantiv som adjektivet er underled til. Hvis cement skulle skifte ordklasse fra substantiv til adjektiv og således stå som separat ord når det anvendes som første led i et kompositum (som derfor ikke ville være noget kompositum), hvis det altså hed *et cement gulv ligesom det hedder et ujævnt gulv — så skulle det også hedde *en cemen væg og *to cemenne vægge. Da de fleste danske adjektiver også kompareres, skulle man også kunne skrive at *den cemenneste af de to vægge var *cemennere end den anden. Et yderligere problem er at man i dansk ofte indsætter et s mellem ordene når man danner komposita. Når man f.eks. sætter retskrivning og ordbog sammen til ét ord for at få en betegnelse for en ordbog om retskrivning, hedder det ikke *retskrivningordbog men retskrivningsordbog. Hvis man alligevel er nødt til at dele ordet ved et linjeskift, skal det jo som alle andre komposita så vidt muligt deles i sine bestanddele, og s’et skal så blive stående i slutningen af første del. Hvis man så — som Gyldendal har gjort det på forsiden af deres røde udgave — fejlagtigt lader de to dele stå som separate ord uden skillestreg: *Retskrivnings ordbog, har man dannet en genitivkonstruktion i stedet for et kompositum. Denne titel betyder altså ikke at det er en ordbog om retskrivning som Gyldendal har udgivet, men at det er Gyldendals (ukorrekte) retskrivning der ejer en ordbog. Det fremgår ikke af titlen hvad det er for en ordbog deres specielle retskrivning har, om det f.eks. er en fransk-tyrkisk teknisk ordbog, men en dansk retskrivningsordbog tyder det ikke på at det er. Men når man tænker på hvordan nogle aviser bærer sig ad nu til dags, skal man vel være glad for at det ikke f.eks. er delt *Retskrivnin-gsordbog.
Hermed har vi det rigtige svar på det spørgsmål der indledte denne artikel: om det mærkelige navn man har givet det nye center ved banegården i Odense, bare skyldes at fynboer ikke er ret gode til at stave. Det gør det.
| ||
English
Deutsch
et er i de senere år kommet på mode blandt danskere at skrive komposita adskilt i deres bestanddele. Det har en del af os nemlig observeret at man gør i engelsk (det gør man nu ikke, det ser bare sådan ud), og som led i den i nogle kredse så forkætrede amerikanske kulturimperialisme bestræber danskerne sig også på at importere denne vane til deres sprog. Det fungerer jo uden problemer i engelsk, så gør det vel også i dansk.
ik I fat i den? Hermed er vi nemlig på sporet af den forskel mellem engelsk og dansk som denne artikel handler om: I engelsk er det altså normen at man bare skriver ordene efter hinanden som vist ovenfor med concrete, mens det med bartenderen er undtagelsen.