® ®
|
|
Artikel i Mål & Mæle 1996/1. Som salig Magister Stygotius engang skrev: "Der findes to principper for kommatering. Det ene er i enhver henseende fornuftigt, praktisk og logisk. Det andet er det der bruges." Men sådan burde det ikke være, og "die dummen Dänen" har kun sig selv at takke for alle de problemer de har. Det anbefales derfor at afskaffe tyskerkommaet, som stort set ingen kan finde ud af alligevel, og nøjes med nyt komma.
A survey carried out in 1996, in connection with my Specialised Language Diploma and BA degree for English at Southern Denmark Business School, published through the SDBSs library. After a brief description of the most common nuclear power plant types, I compare the advantages and disadvantages of the various energy sources available with respect to safety, environmental impact, certainty of supply, and production costs. In the final chapter I conclude that nuclear power should account for approx. 80 % of the electricity production in Denmark and all other countries with little or no access to hydro-power.
Kronik i Jyllands-Posten 12.12.96. Endnu en artikel om "die dummen Dänen" og deres kommaer, denne gang som svar på en kronik om samme emne af en charlatan ved navn Gunnar Nissen, som fører sig frem som mere sprogkyndig end både Dansk Sprognævn og alle andre eksperter tilsammen, men som ved nærmere eftersyn viser sig snarere at være sprogvidenskabens svar på professor Tribini.
Artikel i Mål & Mæle 1998/1. Det er kommet på mode at skrive komposita adskilt i deres "bestand dele". Det er antageligt en afsmitning fra engelsk, hvor det fungerer uden problemer, men i denne ganske korte artikel viser jeg at det ikke fungerer i dansk. Artikel i Mål & Mæle 1999/1. Vi har alle sammen lært i skolen at det hedder "Jørgen og jeg har arbejdet sammen", men det er normalt at sige "Mig og Jørgen har arbejdet sammen". Det må man ganske vist ikke efter reglerne, men sådan har danskerne sagt til hinanden i mindst halvandet århundrede, så man kan lige så godt acceptere det som korrekt dansk.
Diese Untersuchung wurde 1999 in Verbindung mit meiner Ausbildung als Fachübersetzer durchgeführt und durch die Bibliothek der Süddänischen Universität veröffentlicht. Auf der Basis meiner eigenen Erfahrungen beschreibe ich die wesentlichsten Aspekte des Lebens als Freiberufler in Dänemark und vergleiche kurz mit den entsprechenden Verhältnissen in Deutschland. Kronik i Jyllands-Posten 05.03.01. Et indlæg i den kommakrig der rasede i begyndelsen af 2001. Jeg viser nogle eksempler på at tilhængerne af grammatisk komma som regel har et i bedste fald ganske overfladisk kendskab til de regler de praler af at være eksperter i, og jeg beskriver dels hvordan sagen i virkeligheden hænger sammen, dels hvordan det er gået til at vi har fået indført det tyske kommasystem ved siden af det danske. Artikel i Mål & Mæle 2002/2. Mange har problemer med valget mellem ad og af, ikke kun fordi de to ord udtales ens, men fordi det vitterligt er sværere end man skulle tro. Her beskriver jeg de mest almindelige af disse problemer, og jeg giver et bud på en løsning af dem. Kronik i Jyllands-Posten 28. juli 2004. I 2004 trådte de nye kommaregler i kraft, og så måtte jeg selvfølgelig tage endnu en tur på min yndlingskæphest. Jeg viser med nogle teksteksempler at det er bedst for alle parter når man følger de officielle regler, og opfordrer til at gøre det. (Og så har jeg minsandten skrevet en hel aviskronik uden et ord om Pia Kjærsgaard eller hendes parti).
Alle de ovennævnte artikler og dele heraf kan frit kopieres og refereres med tydelig kildeangivelse. Med andre ord: Man skal udtrykkeligt gøre opmærksom på at det man skriver, er eller stammer fra eller er baseret på f.eks. "Sten Hedegård Nielsen: Subjektakkusativ. Mål & Mæle 1999/1". Hvis man ikke gør det, vil der før eller siden være en sagfører der fortæller én at man nok skulle have gjort det alligevel.
Artikler (ikke publiceret på tryk) Med udgangspunkt i et latterligt optrin på Christiansborg slotsplads 18. september 1997, hvor Amtsborgmesteren for Sønderjylland, borgmesteren fra Åbenrå og direktøren for Åbenrå Erhvervscenter offentligt pralede af deres egen uvidenhed og manglende seriøsitet, udbreder jeg mig om hhv. fordelene ved en standardiseret retskrivning og ulemperne ved afvigelser fra den. Hvor mange bogstaver er der i ordet "men"? Umiddelbart vil de fleste nok svare at der er tre, men ved udarbejdelsen af Retskrivningsordbogen fra 1996 har Sprognævnet tilsyneladende besluttet noget andet. Det er i hvert fald den påstand denne artikel er baseret på. Jeg synes ikke at det er en god ide, og foreslår derfor § 47 afskaffet. Et intermezzo om min yndlingsaversion (eller mit livs kærlighed): det grammatiske/traditionelle komma og dets det udi egen indbildning beherskende tilhængere. Denne artikel handler om § 57 (2), som jeg ikke har noget imod, og om en af fordelene ved at bruge nyt komma i stedet for traditionelt komma. Med udgangspunkt i et digt af Frank Zappa som - i hvert fald ved en umiddelbar betragtning - handler om hvorfor musik blev ulovlig, giver jeg et nogenlunde seriøst bud på hvorfor alle danske lønmodtagere har et personfradrag.
Alle de ovennævnte artikler og dele heraf kan frit kopieres og refereres med tydelig kildeangivelse. Med andre ord: Man skal udtrykkeligt gøre opmærksom på at det man skriver, er eller stammer fra eller er baseret på f.eks. "Sten Hedegård Nielsen: Grammatisk galskab, downloadet fra www.stone-translation.com den og den dato". Hvis man ikke gør det, vil der før eller siden være en sagfører der fortæller én at man nok skulle have gjort det alligevel.
| ||
English
Deutsch